Nanobobler defineres generelt som værende mindre end 200 nm i diameter og er de mindste bobler, man kender til. For at sætte det i perspektiv, så er nanobobler 500 gange mindre end mikrobobler og 375 mindre end diameteren af et enkelt hårstrå.
Nanoboblerne har mange unikke egenskaber, der er direkte relateret til deres størrelse, hvilket inkluderer neutral opdrift, en stærk elektrisk ladning og stort overfladeareal.
MOLEAER’s nanobobler har en dokumenteret gennemsnitlig diameter på 100 nm baseret på omfattende test gennem uafhængige laboratorier.
Nanobobler af denne størrelse stabiliserer sig i væske og opnår en ligevægtstilstand grundet deres overfladespænding og -ladning, indre og ydre tryk, og miljø. Denne stabilitet giver dem neutral opdrift, hvilket medfører, at når først de er tilført væsken forbliver de suspenderede indtil de er forbrugt.
Derudover følger de brownske bevægelser, hvilket betyder at fremdriften hele tiden ændrer retning og størrelse og dermed bliver boblernes bevægelsesbaner igennem vandet fuldstændig tilfældige.
Grundet nanoboblernes store overfladeareal og neutrale opdrift kan de effektivt ilte hele vandsøjlen, hvilket gør dem yderst anvendelige i forskellige applikationer.
Nanobobler har en stærk negativ overfladeladning og et højt zeta potentiale, som holder dem stabile i væske og gør dem i stand til at deltage i og stimulere fysiske, kemiske og biologiske interaktioner. Den
negative overfladeladning gør dem i stand til at frastøde hinanden, så de ikke klumper sammen og bliver til større bobler. Deres negative overfladeladning bevirker også, at de tiltrækkes af andre partikler såsom
organiske stoffer, tensider, olie og fedt.
Det høje zeta potentiale medvirker at nanoboblerne opfører sig som partikler i suspension. Partikler i suspension kan binde sig til hinanden, hvilket betyder at nanoboblerne vil binde sig til andre partikler i
vandet.
Når nok nanobobler har bundet sig til en partikel mindskes densiteten, hvilket muliggør en øget ysisk separation fra væskefasen, fx som det ses i DAF (dissolved air flotation) systemer.
Nanoboblernes neutrale opdrift og negative overfladeladning muliggør, at de kan forblive suspenderet
i vandet i op til uger. Selvom vandet når sit iltmætningspunkt, så bliver nanoboblerne fortsat suspenderede og fungerer som en buffer. Når boblerne forbruges i vandet ved biologiske og kemiske processer, vil den ekstra bufferkapacitet af nanobobler sørger for, at opretholde koncentrationen af opløst ilt, indtil nanoboblerne er forbruges. Denne ekstra ilt-reserve, estimeres med op til 20 % over mætningspunktet,
hvilket gør det muligt for industrier at udnytte gasser mere omkostningseffektivt end nogensinde før.
Der kan tilføres forskellige gasser alt efter applikationerne; ilt, nitrogen kuldioxid, ozon, etc. Når nanoboblerne forbruges ved reaktion md stoffer i vandet eller ved frigivelse af deres gas, dannes der frie radikaler. Frie radikaler er yderst reaktive og kan ødelægge og nedbryde forurenende stoffer.
Nanobobler har et ca. 400 gange større overfladeareal end en typisk mikroboble (40 μm i diameter).
Det store overfladeareal øger masseoverførselen, hvilket sikrer at nanoboblens indhold effektivt leveres til
vandet.
Et krav til enhver beluftningsapplikation er en effektiv iltoverførsel til vandmassen. Konventionelle beluftningssystemer har en iltoverførselseffektivitet på 1-3% ilt pr. m3 vand på grund af boblernes størrelse og tilsvarende hurtige opstigningshastighed. Dette gør konventionel beluftning ineffektiv.
Som følge heraf anslås beluftning til rensning af spildevand at forbruge mellem 1-2% af verdens energi. Ved brug af nanoboble teknologien udnyttes nanoboblernes unikke egenskaber og leverer en iltoverførselseffektivitet på mere end 85% pr. m3 vand.
